Toyota Aygo 2014

I dag ankom den nye Aygo til forhandlerne. Da den på forhånd har været højt profileret i medierne og generelt er blevet taget godt imod af den brede skare af motorjournalister, havde jeg skrevet mig op til at blive kontaktet, når det var muligt at prøvekøre den. Det skete så i dag, og jeg befandt mig kort efter i en bil, der var omtrent så fabriksny, som det kan lade sig gøre – tælleren stod på 12 km, da jeg satte mig bag rattet. Forventningerne var store, og blev til bilens ros ikke gjort til skamme.

Det første der møder en, når man sætter sig i det komfortable – og højdejusterbare – førersæde, er den store berøringsfølsomme skærm midt i instrumentbrættet. Her er styring af medieafspilning, håndfri kommunikation, m.v. samlet. Bilen stod parkeret med sin opsigtsvækkende kølergrill pegende mod udstillingshallen, så bakgear skulle der til. Men hvad er det så der sker? Jo, på førnævnte skærm kan man såmænd se hvad der sker bag bilen. Den prøvekørte udstyrsmodel har nemlig, blandt meget andet, bakkamera. Det er måske ikke hvad man forventer i en mikrobil, men jo, den er god nok. Venstre fod løftes langsomt, og pedalens vandring føles nærmest endeløs. Til sidst tager koblingen dog fat, og kraftoverførslen til hjulene finder sted. Så kører det! Omdrejningstælleren er digital, og den kompakte instrumentering mangler generelt ikke noget. Der er sågar gearskiftanbefaling til højre for speedometeret. Fra holdende tilstand virker bilen ganske okay i optræk, og den triller fornuftigt af sted derudaf. Radioen står indstillet til P3, og Mads Steffensen og Snebolden toner ud af det udmærkede anlægs højttalere. Af yderligere kommentarer til elektronikken kan nævnes, at der er mulighed for både minijack- og USB-tilslutning samt Bluetooth til både lyd og mobilsamtaler. Skærmen kan endda vise albumcovers, osv. Ikke dårligt at selv en bil i denne størrelse og prisklasse leverer avancerede mediefunktioner. Skulle man udsætte noget på systemet, skulle det være at tegnsættet ikke understøtter æ, ø og å, men det er petitesser, og kan formentlig fikses ved en softwareopdatering.

På lige landevej mærkes det ikke at hastigheden forholdsvis hurtigt sniger sig op på de tilladte 80 km/t, og i lyset af dette er det nok ikke helt dumt, at køretøjet er udstyret med fartbegrænser. Den har ikke fartpilot, men dette kan formentlig implementeres. Når man rammer motorvejen går det knap så stærkt med at ramme maksimalhastigheden, men det går an. Her skal man selvfølgelig huske på, at der er tale om en motor med 68 heste, som skal trække omkring 900 kg. Det er ikke en racerbil, uden at den dog kan kaldes decideret sløv. Fabrikstallene siger 0-100 på 14 sekunder, og jeg vil vove den påstand, at det er 60-100, der tager flest af disse sekunder. Den lille 1-litersmotor lader ellers til at have de fornødne kræfter, og når man lige lærer gearkassen at kende er bilen sådan set nem at køre.

Når man nærmer sig et lyskryds, skal man huske ikke at køre alt for langt frem, hvis man holder for rødt. Denne forholdsregel gælder bilister generelt, men sidder man i den nye Aygo er der grund til at huske mere på den end hvis man som jeg kommer fra en ældre og større bil. Det skyldes forrudens design og størrelse i kombination med den justerbare siddeposition. Kan man godt lide at sidde højt, kan man støde på det problem at det kan være svært at få øje på lyskurvene, så husk lige det. Komforten er der ellers ikke noget galt med. Man sidder behageligt, og bilen er nem at styre og gør hvad den skal. Som bybil er den nem at have med at gøre på grund af størrelsen, og den fine benzinøkonomi gør den oplagt som pendlerbil. Til de daglige indkøb er der rigeligt plads, selvom bagagerummet naturligvis ikke er overdådigt i en femdørs med en totallængde på blot 3,43 m. Bagsæderne er forberedt med Isofix, så det er tilmed nemt at få en autostol til at sidde der. Jo, der er tænkt over detaljerne i den nye Aygo, der spås at blive en kæmpesællert i stil med den oprindelige model fra 2005.

Det udvendige udseende af bilen (og for den sags skyld også det indvendige) kan man næsten fuldstændig selv bestemme over. Den gamle Aygo tog en smule hul på dette koncept, med mulighed for at style bilen med stafferinger og specielt interiør, men i 2014-udgaven er det muligt at sætte sit helt eget præg på bilen. Det har selvfølgelig sin pris, men samtidig potentiale til at ændre på det lidt kedelige bilmarked, hvor mange bare vælger basismodellen, fordi forskellen op til de lidt sjovere har været enorm. Frontens markante X kan varieres uafhængigt af lakkens farve, og taget kan ligeledes folieres efter behag. Hvis køberne tager bilen og muligheden for at variere dens udseende så nemt som Toyota har gjort det med deres onlinekonfigurering, til sig, skal det nok give et mere varieret bybillede.

Helhedsindtrykket af Aygoen er positivt, og selvom der ikke er tale om en komplet bil – dertil er den for klejn – er den rigtig godt med, både hvad angår design, køreglæde og udstyr. Lave driftsomkostninger og Toyotas ry for pålidelig mekanik peger i positiv retning for den lille ny. Det efterlader ingen tvivl; 2014-udgaven af Toyotas mindste kan godt gå hen at blive bilmarkedets nye darling.

Karakter: 9/10

Herunder ses billeder af bilen.

Motorrummet

 

Motorrum

Luftcirkulationsstyringen

Luftcirkulationsstyring

Elspejle, lysstyring, m.m.

Styring af spejle, lygter, m.m.

Aflæggeplads i dør

Opbevaringsplads i dør

Tilslutningsmuligheder under anlægget

Tilslutningsmuligheder under anlægget

Bakkamera aktivt

Bakkameraet i funktion

Instrumenteringen

Rat og instrumentering

Radioafspilning på skærmen

Radio på skærmen

Bagagerummet

Bagagerum

Stelnr. på mærkat ved bagdør

Stelnummermærkat ved venstre bagdør

Indstigning i højre side

Indstigningsmuligheder i højre side

Prisskilt for den prøvekørte model

Prisskilt på den kørte model

Passagersiden

Passagerside

Front

Front

Den nye Aygo vil ikke sættes i bås

Den nye Aygo vil ikke sættes i bås!

Aldi

For et halvt års tid siden købte jeg mig en ny telefon. Jeg var frisk på at prøve noget alternativt, så efter at have læst en anmeldelse af Medions X4701 besluttede jeg mig for at se hvad den kunne byde på. 1500 for en telefon med de specifikationer var ikke alverden, så jeg tog et smut i Aldi. Jeg skal skynde mig at sige at telefonen overordnet set ikke har været en decideret skuffelse, selvom der nogle steder kunne være tænkt mere over detaljerne. Jeg vil undlade at gå i detaljer, men skal man komme med kritikpunkter, må de gå på GPS-modtagerens (manglende) følsomhed, et uheldigt design af forsiden, samt kameraet billedkvalitet.

Nu til sagen: Efter omkring 5 måneders brug opstod der problemer med at lade telefonen. Der var ikke ordentlig forbindelse i stikket, så det var nødvendigt at placere telefonen med vægt på stikket/ledningen for at der kunne komme strøm på batteriet. I starten var det til at leve med, men irritationen voksede og blev til sidst for meget. Telefonen blev afleveret i samme butik som den blev købt i, ved kassen, hvor andre kunder så kunne vente på at jeg fik udfyldt min reklamationsblanket. Jeg valgte at indlevere den originale lader og medfølgende kabel, så det var til at se at der også i kombination med dette var problemer. Jeg fik i samme ombæring at vide, at der nok ville gå “ca. 3 uger” før den kom tilbage fra reparation. Med grundig erfaring inden for området for reklamationer, kom dette ikke bag på mig, og jeg ventede derfor troligt i tre uger. Herpå henvendte jeg mig igen, blot for at få at vide, at telefonen ikke var kommet endnu, men “måske” ville komme i løbet af nogle dage. 8 dage senere (23/5) troppede jeg op igen, da jeg endnu ikke var blevet kontaktet. Igen lød meldingen, at der ikke var dukket noget op fra værkstedet. Jeg aftalte at jeg skulle ringes op mandag af butikken, når de havde forhørt sig med centrallageret omkring status på telefonen. Det blev mandag, og klokken havde rundet 16, inden jeg selv greb erstatningsknoglen og kontaktede Aldis hovedkontor for at høre om de kunne give mig en statusmelding. Jeg fik herfra at vide, at jeg ville blive ringet op tirsdag, dagen efter, når de havde talt med Medions værksted i Tyskland. Tirsdag ringede Aldi rent faktisk, men kun for at kunne fortælle, at de ikke havde fået tilbagemelding fra værkstedet endnu. I øvrigt fik jeg oplyst, at butikken først havde sendt telefonen af sted 7 dage efter at den var blevet indleveret, og at værkstedet først havde modtaget den endnu 4 dage senere. Godt så. Jeg accepterede at vente til onsdag med en endelig afklaring. Denne kom, og gik på at telefonen ville blive afsendt fra værkstedet samme dag. Pudsigt! Jeg fik dog pakkenummeret, så jeg selv kunne følge pakken, som ville blive adresseret til mig, og altså ikke butikken. Det var så ikke ligefrem et ilbud, de havde betroet opgaven – telefonen blev modtaget 2/6, hvilket giver en samlet reparationstid på 5½ uge. Så skulle alt jo være i skønnest orden. Det var det da også, sådan nogenlunde. Telefonen havde fået skiftet indmad er dermed reelt som ny. At de så ikke havde formået at samle telefonen helt optimalt, med flugtende kanter osv., nå ja, det var vel til at leve med.

Konklusionen må derfor være, at man godt kan købe elektronik i Aldi, men bed til at det ikke kommer til at fejle noget!