Den nye Aygo vil ikke sættes i bås

Toyota Aygo 2014

I dag ankom den nye Aygo til forhandlerne. Da den på forhånd har været højt profileret i medierne og generelt er blevet taget godt imod af den brede skare af motorjournalister, havde jeg skrevet mig op til at blive kontaktet, når det var muligt at prøvekøre den. Det skete så i dag, og jeg befandt mig kort efter i en bil, der var omtrent så fabriksny, som det kan lade sig gøre – tælleren stod på 12 km, da jeg satte mig bag rattet. Forventningerne var store, og blev til bilens ros ikke gjort til skamme.

Det første der møder en, når man sætter sig i det komfortable – og højdejusterbare – førersæde, er den store berøringsfølsomme skærm midt i instrumentbrættet. Her er styring af medieafspilning, håndfri kommunikation, m.v. samlet. Bilen stod parkeret med sin opsigtsvækkende kølergrill pegende mod udstillingshallen, så bakgear skulle der til. Men hvad er det så der sker? Jo, på førnævnte skærm kan man såmænd se hvad der sker bag bilen. Den prøvekørte udstyrsmodel har nemlig, blandt meget andet, bakkamera. Det er måske ikke hvad man forventer i en mikrobil, men jo, den er god nok. Venstre fod løftes langsomt, og pedalens vandring føles nærmest endeløs. Til sidst tager koblingen dog fat, og kraftoverførslen til hjulene finder sted. Så kører det! Omdrejningstælleren er digital, og den kompakte instrumentering mangler generelt ikke noget. Der er sågar gearskiftanbefaling til højre for speedometeret. Fra holdende tilstand virker bilen ganske okay i optræk, og den triller fornuftigt af sted derudaf. Radioen står indstillet til P3, og Mads Steffensen og Snebolden toner ud af det udmærkede anlægs højttalere. Af yderligere kommentarer til elektronikken kan nævnes, at der er mulighed for både minijack- og USB-tilslutning samt Bluetooth til både lyd og mobilsamtaler. Skærmen kan endda vise albumcovers, osv. Ikke dårligt at selv en bil i denne størrelse og prisklasse leverer avancerede mediefunktioner. Skulle man udsætte noget på systemet, skulle det være at tegnsættet ikke understøtter æ, ø og å, men det er petitesser, og kan formentlig fikses ved en softwareopdatering.

På lige landevej mærkes det ikke at hastigheden forholdsvis hurtigt sniger sig op på de tilladte 80 km/t, og i lyset af dette er det nok ikke helt dumt, at køretøjet er udstyret med fartbegrænser. Den har ikke fartpilot, men dette kan formentlig implementeres. Når man rammer motorvejen går det knap så stærkt med at ramme maksimalhastigheden, men det går an. Her skal man selvfølgelig huske på, at der er tale om en motor med 68 heste, som skal trække omkring 900 kg. Det er ikke en racerbil, uden at den dog kan kaldes decideret sløv. Fabrikstallene siger 0-100 på 14 sekunder, og jeg vil vove den påstand, at det er 60-100, der tager flest af disse sekunder. Den lille 1-litersmotor lader ellers til at have de fornødne kræfter, og når man lige lærer gearkassen at kende er bilen sådan set nem at køre.

Når man nærmer sig et lyskryds, skal man huske ikke at køre alt for langt frem, hvis man holder for rødt. Denne forholdsregel gælder bilister generelt, men sidder man i den nye Aygo er der grund til at huske mere på den end hvis man som jeg kommer fra en ældre og større bil. Det skyldes forrudens design og størrelse i kombination med den justerbare siddeposition. Kan man godt lide at sidde højt, kan man støde på det problem at det kan være svært at få øje på lyskurvene, så husk lige det. Komforten er der ellers ikke noget galt med. Man sidder behageligt, og bilen er nem at styre og gør hvad den skal. Som bybil er den nem at have med at gøre på grund af størrelsen, og den fine benzinøkonomi gør den oplagt som pendlerbil. Til de daglige indkøb er der rigeligt plads, selvom bagagerummet naturligvis ikke er overdådigt i en femdørs med en totallængde på blot 3,43 m. Bagsæderne er forberedt med Isofix, så det er tilmed nemt at få en autostol til at sidde der. Jo, der er tænkt over detaljerne i den nye Aygo, der spås at blive en kæmpesællert i stil med den oprindelige model fra 2005.

Det udvendige udseende af bilen (og for den sags skyld også det indvendige) kan man næsten fuldstændig selv bestemme over. Den gamle Aygo tog en smule hul på dette koncept, med mulighed for at style bilen med stafferinger og specielt interiør, men i 2014-udgaven er det muligt at sætte sit helt eget præg på bilen. Det har selvfølgelig sin pris, men samtidig potentiale til at ændre på det lidt kedelige bilmarked, hvor mange bare vælger basismodellen, fordi forskellen op til de lidt sjovere har været enorm. Frontens markante X kan varieres uafhængigt af lakkens farve, og taget kan ligeledes folieres efter behag. Hvis køberne tager bilen og muligheden for at variere dens udseende så nemt som Toyota har gjort det med deres onlinekonfigurering, til sig, skal det nok give et mere varieret bybillede.

Helhedsindtrykket af Aygoen er positivt, og selvom der ikke er tale om en komplet bil – dertil er den for klejn – er den rigtig godt med, både hvad angår design, køreglæde og udstyr. Lave driftsomkostninger og Toyotas ry for pålidelig mekanik peger i positiv retning for den lille ny. Det efterlader ingen tvivl; 2014-udgaven af Toyotas mindste kan godt gå hen at blive bilmarkedets nye darling.

Karakter: 9/10

Herunder ses billeder af bilen.

Motorrummet

 

Motorrum

Luftcirkulationsstyringen

Luftcirkulationsstyring

Elspejle, lysstyring, m.m.

Styring af spejle, lygter, m.m.

Aflæggeplads i dør

Opbevaringsplads i dør

Tilslutningsmuligheder under anlægget

Tilslutningsmuligheder under anlægget

Bakkamera aktivt

Bakkameraet i funktion

Instrumenteringen

Rat og instrumentering

Radioafspilning på skærmen

Radio på skærmen

Bagagerummet

Bagagerum

Stelnr. på mærkat ved bagdør

Stelnummermærkat ved venstre bagdør

Indstigning i højre side

Indstigningsmuligheder i højre side

Prisskilt for den prøvekørte model

Prisskilt på den kørte model

Passagersiden

Passagerside

Front

Front

Den nye Aygo vil ikke sættes i bås

Den nye Aygo vil ikke sættes i bås!

Skriv et svar